Kandidat KV25 Dennis Jensen
Vi skal tage lederskabet af Bornholm til os, baseret på en stærk socialdemokratisk gruppe, der vil en samarbejdende kommunalbestyrelse, som tager en realistisk tilgang til økonomien, der skal bringes i balance gennem vores fælles valg og prioriteringer.
Selvom Danmark står overfor store udfordringer de kommende år, der kan lægge begrænsninger på kommunernes økonomi, skal vi gribe mulighederne og udvikle Bornholm. Med udgangspunkt i vores visionære valgprogram skal Bornholm være et endnu bedre sted at bo, arbejde og leve, hvilket er mit mål som socialdemokrat.
Jeg bor i Rønne med min hustru, ligesom vores tre børn og fem børnebørn gør. Jeg er uddannet smed og har erfaring fra et arbejdsliv som soldat, metalarbejder, tillidsrepræsentant, kommunalbestyrelsesmedlem og fagforeningsleder. De sidste 24 år med erfaringer i forhandlinger og samarbejde i industrien i mit arbejde som underviser, afdelingsformand, fagligsekretær og områdeleder i Dansk Metal og CO-industri.