VORES KOMMUNALPOLITIKERE
Claus Larsen-Jensen
KONTAKT:Claus.Larsen-Jensen@brk.dk
Karen Lynn Jacobsen
KONTAKT:Karen.Lynn.Jacobsen@brk.dk
Maria Fromseier Kjærgaard
KONTAKT:Maria.Kjaergaard@brk.dk
Kære Partikammerater,
I august meldte jeg mit kandidatur som spidskandidat til kommunalvalget i 2025 for Socialdemokratiet. Det har været en drøm jeg har gået med i flere år og min oplevelse er at de visioner jeg har for Bornholm passer godt med de politiske samtaler vi har haft sammen de sidste par år. Derfor ønsker jeg at de visioner og den drøm skal blive til virkelighed.
Jeg er 44 år og bor i et hyggeligt byhus i Rønne med min kæreste Thomas og hans søn Noah. Jeg er uddannet tandplejer, og efter at have arbejdet med sundhed i mange år, arbejder jeg nu som projektleder i Bornholms Energi og Forsyning. I min fritid underviser jeg i yoga, nyder min have og cykler på mountainbike.
Min vision er at vi skal have et Bornholm i balance, økonomisk, socialpolitisk og med grøn omstilling.
Blandt andet ønsker jeg at arbejde for at ”De små børns Bornholm” bliver gjort til ”Alle børns Bornholm”. Jeg ønsker at alle vores børn skal trives i deres hverdag. Det sikrer vi ved at skabe trivsel i familierne, en folkeskole og daginstitutioner med dygtige og glade lærer, der har rum og tid til at træffe faglige valg.
Vores ældre skal have et liv med værdighed, vi skal have det stress relaterede sygefravær ned blandt plejepersonalet, og vores plejepersonale skal have et godt arbejdsliv med faglighed og medbestemmelse. Det sikrer vi ved nærværende ledelse og at støtte lederne i deres udfordringer. Jeg vil arbejde for at alle bornholmere har muligheden for et langt liv med godt helbred, derfor vil en stor del af mit fokus ligge på at få skabt et lokalt sundhedsvæsen der har tid til forebyggelse og prioriterer mental sundhed lige så højt som fysisk sundhed.
For mig er det vigtigt at en Borgmesterkandidat ikke kun har en masse visioner og mål, men også ved hvordan man ønsker at være Borgmester. Jeg ønsker at skabe en ledelsesform i kommunen, hvor lederne er til stede blandt medarbejderne i dagligdagen, ved hvordan arbejdsmiljøet er og hvilke udfordringer medarbejder møder i hverdagen. Derfor vil jeg prioritere at have min dagligdag ude i de enkelte centre så ofte det er muligt.
Jeg glæder mig rigtig meget til de kommende samtaler med jer, hvor jeg håber også at få lov til at udfolde mine visioner om grøn omstilling, et godt erhvervsliv, fremtidens landbrug, hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, samspillet mellem turisme og udeliv, og meget mere.
Kære Socialdemokrater.
Jeg er skovarbejder ved BRK. Det giver mig meget at understøtte naturen i dens virke, der er noget grundlækkende i det for mig. At skabe noget for samfundet og kommende generationer. Jeg ønsker ligeså at så politiske frø, se dem spire og blive til store træer, for fællesskabet og til samfundets bedste. Jeg er visionær ledende holdspiller, som evner at samarbejde på alle niveauer, også under ekstreme forhold. Jeg har en bred erfaring på arbejdsmarkedet hvilket har lært mig at alt arbejde har værdi og at de store resultater ligger i at være anerkendende og inkluderede. Jeg har set livets sociale skyggesider som skades services mand. Oplevede krigens gru som professionel soldat. Set håbet spire som militær instruktør i de baltiske lande umiddelbart efter murens fald. Knoklet på akkord i skovbruget og set folk knække fordi de ikke kunne tjene en dags løn. Oplevet udfordringerne/glæden ved at være mellem leder og se resultaterne gro. Prøvet at være selvstændig erhvervsdrivende i en samfundsmæssig krisetid. Oplevede faglighedens og havekulturens ypperste som gartner for kongehuset på fredensborgslot. Og som slotsgartner på Bregentved Gods, med stort Realdania projekt for bevarelse af de klassiske haver i Danmark.
Ja erfaringer fra top og bund, erfaringer som kun bekræfter mig i at barndommens gades Socialdemokratiske arbejdermiljø er de søjler som samfundet hviler på. Det var de søjler som bar min barndom med min mor og min søster. Det fællesskab som jeg også ser her på Bornholm og har set siden jeg som attenårige fandt min hjemstavn og ståsted i livet.
Jeg er den rette kandidat, jeg vil lede Bornholm mod et stærkt og stabilt fællesskab for os alle.
Erik Kryger, Korsgade 4, 3700 Rønne, mobil 20423168.
55år, i fast forhold. En datter og et barnebarn fra tidlier ægteskab.
Kære Socialdemokrater
Mit navn er Anne Thomas jeg er født i 1968, mor til fire børn og farmor til snart tre børnebørn. Jeg blev valgt som viceborgmester under Winnie Grosbøll i 2017. Siden august 2019 har jeg været direktør for forskningscenteret CRT, der arbejder med regional udvikling.
Jeg voksede op på landet mest i Danmark men også i Venezuela. Bornholm er det sted jeg har boet længst. Her flyttede jeg til i 2013 med min mand James Thomas der ernærer sig som international sangskriver og musikproducer på øen.
Vi bor på gården Gulhave, der ligger tæt ved Udkæret og er samlingspunktet for familie og børnebørn. I fritiden nyder hun naturen, haven, god mad og slægtsforskning.
Jeg er uddannet ingeniør med en økonomisk overbygning, og har i snart 30 år arbejdet med forskellige former for innovation og erhvervsudvikling. Jeg rejst i store dele af verden, og siddet i flere internationale netværk. Jeg har haft mange forskellige lederjobs og politiske hverv igennem tiden.
Jeg var formand for Klima- og Bæredygtighedsudvalget og medlem af Job- Udviklings- og Fritidsudvalget. Står bl.a. bag Bornholmermålene, målsætningen om yderligere affaldssortering og Bornholm som affaldsfri Ø i 2032, Bornholms Boligpolitik om et fleksibelt boligmarked og Bornholm som Kunsthåndværkernes Ø. Hun sad som formand for det baltiske samarbejde, og udvirkede EUROREGION BALTIC ACTION PLAN 2018, der skal styrke det regionale samarbejde omkring Østersøen.
Jeg sad også med i det regionale vækstteam nedsat under Erhvevsministeriet i 2021, der fremlagde en række anbefalinger under overskriften "Bornholm som Østersøens fyrtårn for udnyttelse af grøn energi fra havvindmøller".
Mit valgmotto er: ”Bornholm - Et godt sted at vokse op, er et godt sted at blive gammel”
Det kræver, at Socialdemokratiet kommer på banen, fordi vi har nogle vigtige bud på hvordan fremtiden kan være både grøn og tryg. Bud på hvordan Bornholm kan få en stærkere økonomi med råd til gode børneliv, så familier slår sig ned her, og vi får hænder nok til omsorgen for dem, der behøver.
Mine mærkesager omfatter bl.a. Stærk økonomistyring, maksimal udnyttelse af energiøen og flere børnefamilier.
Jeg mener at et styrket socialdemokrati er grundlaget for at kommunalbestyrelsen igen kan arbejde bredt hen over midten. Sådan ønsker Jeg, at vi igen får tillid til hinanden og til fremtiden.
Tiden er moden, ikke bare til noget nyt, og ikke bare til at skifte væk fra det eksisterende, men til en ny retning, hvor vi sammen tør være ambitiøse på partiets og Bornholms vegne. Tør vi være det, så ser jeg for mig et Bornholm, hvor vi tager styringen for vores egen fremtid og velfærden, hvor vi ikke går på kompromis med alt det særlige vi kan på Bornholm. Vi skal turde være ambitiøse!
Når vi tør være ambitiøse, så skaber vi nye resultater. Resultater der grundlæggende set, gør det godt at være bornholmer. Og enten sætter vi selv retning og bestemmer, hvor vi vil hen. Ellers også sigter vi efter status quo, og så bliver det altså ikke os der bestemmer retningen!
Jeg vil som borgmester arbejde for en udvikling på Bornholm, hvor:
Mit navn er Mads Randbøll Wolff og jeg er født i 1971 i Rønne, hvor jeg boede indtil jeg i 1990 blev student og flyttede over. Efter flere års tilløb flyttede jeg i foråret 2023 hjem til Bornholm, og bor nu i Gudhjem. Jeg er uddannet i offentlig administration fra Roskilde Universitet i 1998. Siden har jeg arbejdet som embedsmand i Fødevareministeriet, hvor jeg blandt andet har været ministersekretær for Ritt Bjerregaard og være udstationeret på den danske ambassade i Frankrig. Siden har jeg arbejdet i Nordisk Ministerråd og fra 2015 har jeg drevet min egen en-mandsvirksomhed, hvor jeg arbejder med bæredygtig udvikling gennem lokale løsninger på de globale udfordringer. Det gør jeg første og fremmest inden for fødevare og landbrug, byggeri og demokrati udvikling. Jeg er desuden medlem af den danske UNESCO National-kommission, hvor jeg især er optaget af at bruge UNESCO til at styrke den lokale bæredygtige udvikling.