Sted: Storegade 38, Rønne. (der er indgang fra gården)
Tidspunkt: Lørdag den 27. januar 2024 kl. 10.00 - 12.00
Invitation til Politisk Café
Socialdemokratiet Rønne-Hasle partiforening inviterer alle medlemmer til Politisk Café
Lørdag den 27. januar 2024
fra kl. 10.00 - 12.00
i Storegade 38, Rønne. (der er indgang fra gården)
Temaet vil være: Bornholms El- og energiforsyning frem mod 2030.
Oplægsholdere/debattører: Lars Goldschmidt, bestyrelsesmedlem i Bornholms Energi og Forsyning Holding A/S, samt formand for S-Bornholm.
El og energi er nok den vigtigste bestanddel i vores samfund. Uden strøm, varme og anden energi, vil et samfund helt gå i stå. Derfor er det vigtigt, at vi også debatterer dette lokalt, for at sikre optimal forsyning, til lavest mulige pris.
Regeringen og folketinget har besluttet, at der skal bygges en Energi-ø i Østersøen, med landanlæg på Bornholm. Denne Energi-ø skal stå færdig i 2030.
Hvordan sikrer vi god og sikker energi på Bornholm frem mod 2030, og hvad skal vi gøre, for at være parat når Energi-øen er klar.
Rønne-Hasle partiforening vil tage fat på den debat på vores næste Politiske Café.
Mange spørgsmål kan stilles:
- Hvordan sikrer vi en fortsat god udvikling af vores energi, strøm og varme, frem mod 2030?
- Hvilke investeringer påtænkes, for at være klar til Energi-øen?
- Har Bornholm midler til at lave disse investeringer?
Socialdemokratiets Politiske Café er en uformel debatcafé, hvor vi mødes over en kop kaffe/te og drøfter et forudbestemt tema, og hvor der lægges op til en god og hyggelig debat, på tværs af deltagerne.
Derfor håber vi i partiforeningen, at emnet vil have en bred interesse, blandt vores medlemmer i Socialdemokratiet.
Tilmelding sker til Ernst Jensen på e-mail: ernstjensen55@gmail.com eller telefon: 21422673, senest fredag den 26. januar 2024, kl. 12.
Socialdemokratiet Rønne-Hasle partiforening