EU-valgprogram

Problemer løses bedst i fællesskab. Og nogle problemer er så store, grænse- overskridende og komplekse, at de faktisk kun kan løses i fællesskab. Derfor har vi brug for et velfungerende EU-samarbejde, så vi sammen kan tage hånd om dem: Klimakrisen, flygtninge- og  migrantkrisen,  internationalt  skattefusk og hvidvaskskandaler, for at nævne et par eksempler.

Brexit-kaosset viser tydeligt, at man ikke bliver hverken stærkere, rigere eller mere handledygtig af at stå alene. Faktisk tvært imod. Klemt inde mellem Trump mod vest og Putin mod øst, er det også klart, at Europas lande må samarbejde om et positivt alternativ til de to præsidenters ”magt giver ret”-doktrin.

Men vi har også brug for et andet EU, end dét vi har i dag. Vi har brug for et forandret EU-samarbejde, der vil sætte arbejder før aktiekurs, velfærd før virksomhedshensyn og klima før kapitalisme.

I Socialdemokratiet mener, siger og gør vi det samme på Christiansborg og i Bruxelles. Derfor har vi indarbejdet EU-tiltag i alle relevante politikudspil. F.eks. i vores grønne udspil, ”Danmark skal igen være en grøn stormagt”.

Vi vil bruge EU-samarbejdet, så vi kan hæve den grønne målstang, ikke bare for Danmark, men for et helt kontinent, og videre i en global verden. Der for kæmper vi for at lave en Klima- og Energiunion i EU. Så vi slår fast med syvtommersøm, at fremtiden skal være bæredygtig. Det haster.

Socialdemokratiet vil også have en ny og langsigtet tilgang til udlændinge- og migrantspørgsmålet. Derfor har vi lavet et samlet udspil, ”Retfærdig og realistisk – En udlændingepolitik der samler Danmark”. Vi vil altid hjælpe mennesker, der må flygte fra krig og forfølgelse. Men med næsten 70 mio. mennesker på flugt i verden, er det også klart, at vi hverken kan eller skal huse dem i Europa.

Derfor må vi finde løsninger, så vi kan hjælpe flere, hjælpe hurtigere og hjælpe bedre end vi gør i dag. Det gør vi ved at hjælpe flygtninge i nærområderne, og ved at oprette modtagecentre uden for Europa. Så stopper vi menneskesmuglernes kyniske forretningsmodel, og forhindrer tab af menneskeliv i Middelhavet.

Samtidig står vi fast på, at det kun er Europas lande selv, der skal bestemme, hvem, hvor mange og hvornår de kan tilbyde husly i eget land. Og så vil vi, med fælles indsats i EU, sikre et historisk løft af Afrikas lande med en ny Marshall-plan, der kan investere i vækst, sikkerhed og velstand i Afrika.

Alt dette, går vi til valg på den 26. maj. Men i dette valgprogram går vi til kernen af, hvad der er forskellen på et socialdemokratisk EU-samarbejde, og et borgerligt EU. Ordentlige forhold for almindelige arbejdere, ret og rimelighed, og at de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs.

Sådan er det bare ikke altid i dagens EU-samarbejde. I over 20 år har der været et solidt borgerligt flertal i EU – og det kan mærkes. Markedet er ikke bare blevet sat fri, det er løbet løbsk. Resultatet har været social dumping, unfair konkurrence og et ræs mod bunden på selskabsskatten.

De rige er blevet rigere, lønmodtageren er blevet ladt i stikken og almindelige menneskers arbejds- vilkår og velfærd er under pres. Dét vil vi gøre op med – og vi har konkrete løsninger på hvordan. De løsninger vi foreslår på de følgende sider, kan vi kun få hvis vi sammen sikrer et nyt flertal i EU.

Det er Socialdemokratiets ambition at lave en solidaritetspagt i EU, der skal sikre fair skattebetaling og ordentlige arbejdsvilkår for alle i Europa. Med solidaritetspagten vil vi også sikre den dan- ske model med gode løn- og arbejdsvilkår samt en fair finansiering af det danske velfærdssamfund, hvor også de multinationale selskaber bidrager.

De europæiske lande har udviklet et stærkt og sammenhængende indre marked, hvor vi gennem handel har skabt vækst, arbejdspladser og fremgang for europæerne. For et lille eksportafhængigt land som Danmark er adgangen til det indre marked afgørende. Det er et fundament for vores velfærdssamfund og 500.000 arbejdspladser herhjemme. Men udviklingen af det indre marked skal ske i takt med, at EU også regulerer markedskræfternes negative sider. Handel og vækst skal gå hånd i hånd med tryghed og velfærd. Det har alle dage været socialdemokratisk politik – både ude og hjemme.

I Danmark har vi indrettet vores skattesystem ud fra en simpel præmis. Nemlig, at de stærkeste skuldre bærer det tungeste læs. Det er et godt socialdemokratisk princip. Det går vi ikke på kompromis med. Men det er der desværre andre, der gør.

Det gælder bl.a. i forhold til selskabsskatten, hvor EU’s medlemslande er fanget i et ræs mod bunden. Samtidig ser vi, hvordan skatten bliver sværere at opkræve, fordi usolidariske lande tjener på at fungere som skattely og kanaler for multinationale selskabers spekulation i at undgå beskatning.

Den udvikling er en direkte trussel mod ethvert velfærdssamfund. Endda mod selve demokratiets grundpræmis. Derfor skal vi stå sammen i EU i kampen mod de usolidariske lande, der tjener på at stjæle andre landes skattegrundlag. Og derfor vil vi arbejde for ændringer af EU’s regler, så der kan gribes kontant ind over for de virksomheder, der ikke betaler skat i de lande, hvor de har tjent deres penge. EU-samarbejdet er helt centralt for Danmark i bekæmpelsen af skattely og skattespekulation.

Problemet er, at den frie bevægelighed af arbejdskraft, tjenesteydelser, kapital og varer kan trumfe retten til ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Rundt om i Europa er der også store problemer med virksomheder, der bevidst omgår reglerne. Ofte finder man medarbejdere, der er ansat i fuldtidsjobs, men uden normale arbejdstagerrettigheder. Dermed presses almindelige lønmodtageres løn- og arbejdsvilkår af unfair konkurrence. Det skaber ulighed og frustration.

Problemet er, at den frie bevægelighed af arbejdskraft, tjenesteydelser, kapital og varer kan trumfe retten til ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Her har EU-samarbejdet fået en liberalistisk slagside, der skader lønmodtagernes interesser og vilkår. Det vil Socialdemokratiet gøre op med.

Derfor er det Socialdemokratiets vision at samle EU’s socialdemokratiske partier i en europæisk solidaritetspagt for at vende udviklingen. Vores europæiske sammenslutning af socialdemokratier, PES (Party of European Socialists), har allerede tilsluttet sig målsætningen med den danske solidaritetspagt.

Nu vil vi samle opbakning i Europa-Parlamentet til at arbejde for at gennemføre tiltagene i EU. Målet er todelt: Vi skal bekæmpe skatteunddragelse og ræset mod bunden. Og vi skal sikre, at den frie bevægelighed også bliver fair bevægelighed.

Skattely i EU

Luxembourg, Irland, Holland og Malta ville alle være på EU’s fælles sortliste over skattely , hvis Ministerrådet vurderede EU-lande efter samme kriterier som tredjelande.

Hvad er solidaritetspagten?

Socialdemokratiet har foreslået en solidaritetspagt for Europa. Heri foreslår vi at:

1. EU slår ring om ordentlige løn- og arbejdsvilkår og imod social dumping,
2. EU stopper ræset mod bunden på selskabsbeskatning,
3. EU styrker indsatsen mod skattely og international

I december 2017 besluttede de europæiske socialdemokrater i vores europæiske parti PES at støtte det danske forslag.

Vores velfærdssamfund gør os alle mere rige, frie og lige. Det sikrer os gratis uddannelse, fri og lige adgang til sundhedsvæsenet, og en stærk hjælpende hånd, når ulykken eller arbejdsløsheden rammer. Det nyder vi alle godt af – også virksomhederne. Og det skal vi alle bidrage til.

Men sådan er det desværre ikke i dag. Fra Luxembourg-finten til Panama-papirerne og Paradis-papirerne er det væltet frem med internationale skatteskandaler i milliardklassen. Uanset om der har været tale om skatteunddragelse, aggressiv skatteplanlægning eller ræset mod bunden på selskabsskat, så er resultatet det samme. Nemlig at de, der har mest, undgår at yde deres bidrag til fællesskabet.

Konsekvenserne er til at tage og føle på. Falder skatteindtægterne, har vi færre penge til velfærd. Det vil vi ikke acceptere.

Det er et klart brud på den sociale kontrakt, vores velfærdssamfund bygger på. Det undergraver vores velfærd og den grundlæggende tillid i samfundet. I sidste ende er det også en ophævelse af nationalstatens selvbestemmelse, hvis vi tillader, at privatpersoner og multinationale virksomheder selv kan sætte deres egen lave skattesats ved at spille nationale skatteregler ud mod hinanden. Det er bunduretfærdigt. Og det skal stoppes.

Socialdemokratiet mener, at det er EU’s medlemslande, der selv skal fastsætte og indkræve skatter. Sådan er det formelt nu, men i virkelighedens verden er Europas lande fanget i et skatteræs mod bunden, der tvinger dem til igen og igen at sænke selskabsskatterne, fordi deres nabolande har gjort det samme. Det har skabt en skadelig dominoeffekt der reelt fratager Europas lande selvbestemmelsen over selskabsskatten, og som muliggør aggressiv international skatteplanlægning. Dét skatteræs mod bunden vil Socialdemokratiet stoppe.

Europas lande kan og skal blive meget bedre til at samarbejde om at bekæmpe international skatteunddragelse, skatteundgåelse og finansiel kriminalitet. Kort sagt: EU’s medlemslande skal have den reelle selvbestemmelse tilbage over selskabsskatten igennem fælles regler til bekæmpelse af skattesnyd og skatteunddragelse, for dermed at kunne stoppe banditter i habitter. Den selvbestemmelse vil Socialdemokratiet sikre.

Derfor indebærer solidaritetspagten et styrket samarbejde mellem EU’s medlemslande i bekæmpelsen af international skatteunddragelse og skattely. Dermed kan vi sikre, at det er EU’s medlemslande, og ikke velhavende privatpersoner og multinationale selskaber, der bestemmer skattesatserne. Sådan sikrer vi, at alle betaler deres fair skat.

Bund under selskabsskatten

Når et land sænker virksomhedernes skattesatser, opstår der lynhurtigt en dominoeffekt. Det tvinger de andre lande til at følge med for at undgå virksomhedsudflytning og for at sikre lige konkurrencevilkår. Mellem 2003 og 2017 er selskabsskatten på den måde blevet sænket ikke mindre end 106 gange i Europa.

Europas lande er fanget i et ræs mod bunden på selskabsskatten. I de 28 lande, der i dag udgør EU, er den gennemsnitlige selskabsskat faldet fra over 35% i 1997 til kun 22% i 2017.

Men ét er de officielle selskabsskattesatser. Noget helt andet er den reelle skattebetaling. Her ser vi, hvordan nogle af verdens allerstørste firmaer har snydt fælleskassen og betalt under 1% i effektiv skat. Det underminerer vores velfærd. Det skal vi stoppe.

Det siger sig selv, at den nedadgående spiral, som selskabsskatten er fanget i, kun kan ende ét sted, og det er i et stort rundt nul. Dén onde cirkel vil Socialdemokratiet bryde. Derfor foreslår vi en fælleseuropæisk aftale om en bund under selskabsskatten.

Opgør med skattely og skattesvindel

Skattefusk og -svindel koster hvert år EU’s medlemslande, hvad der svarer til 15.000 kr. for hver eneste borger. Penge der kunne styrke vores velfærd til gavn for vores plejehjemsbeboere, sygehuspatienter og folkeskoleelever. Selv med et forsigtigt skøn ville vi kunne bygge et splinternyt supersygehus om året alene for de penge, Danmark går glip af på grund af skattely og international skatteunddragelse.

Derfor fører Socialdemokratiet an i EU i kampen mod skattely og international skatteunddragelse og har de sidste fem år opnået store resultater. Men der er stadig masser at gøre. Vi vil bl.a. kæmpe for, at der indføres skrappe EU-sanktioner mod lande, der fungerer som skattely. Vi vil have tvungen offentlig regnskabsaflæggelse for selskabers datterselskaber i alle lande. Og vi vil indføre globale registre over finansielle aktiver, så vi kan se, hvor klodens formuer befinder sig, hvem der ejer dem, og hvor og om der betales skat af dem.

Sådan vil Socialdemokratiet fortsætte kampen mod skattely og skattesvindel, både inden for og uden for EU.

Skat på finansielle transaktioner

Socialdemokratiet vil indføre en europæisk skat på finansielle transaktioner for at sikre, at finansmarkederne ikke løber løbsk. Dermed gør vi det samtidig nemmere for gode, sunde og velfunderede virksomheder at rejse midler til nødvendige investeringer til at udvikle deres forretninger. Så der kan skabes flere gode, grønne og bæredygtige arbejdspladser.

Fra 2008-2016 måtte EU’s medlemslande uddele over 4.800 mia. kr. i statsstøtte for at redde banker og finansielle institutioner ud af bankkrisen. For at undgå at havne i samme situation, som Europa stod i under finanskrisen, skal vi rykke de finansielle markeder over mod sunde, bæredygtige og langsigtede investeringer.

En af de helt store syndere under krisen var højfrekvenshandel, hvor computere automatisk køber og sælger værdipapirer titusindvis af gange på en enkelt dag. Disse handler skaber ingen værdi i realøkonomien. Det er massiv spekulation med enorme risici.

Vi ønsker at skabe større stabilitet på de finansielle markeder ved at begrænse gevinsten på handel med finansielle produkter, der ikke er baseret på reelle økonomiske værdier.

Derfor vil vi indføre en skat på finansielle transaktioner og dermed etablere princippet om, at ’forureneren betaler’, som vi kender fra miljølovgivningen, i reguleringen af finansverdenen.

Storbritannien og Frankrig har i forvejen lignende systemer og 10 EU-lande samarbejder allerede om at indføre en sådan skat. Det arbejde vil vi være med til at løfte.

Apple og Irland

I Irland var den officielle selskabsskat i 2014 på 12,5%. Alligevel slap Apple samme år med at betale kun 0,005% i skat takket være en gunstig skatteaftale med de irske myndigheder. Herefter kunne Apple kanalisere alle sine europæiske salg via Irland, og dermed undgå at betale op mod 100 mia. kr. i skat.

Skat på digitale giganter

Mens traditionelle multinationale virksomheder gennemsnitligt betaler 23,2% i selskabs- skat, slipper digitale multinationale firmaer langt billigere – i gennemsnit blot 9,5%. Digitale giganter som Facebook, Amazon, Google og Apple slipper imidlertid langt billigere. I 2015 betalte Facebook 0,03% i selskabsskat i Europa. Dette skal vi have stoppet. Derfor støtter Socialdemokratiet en ny beskatningsmodel for digitale virksomheder, så de betaler deres retsmæssige selskabsskat.

Socialdemokratiske resultater i kampen mod skatteunddragelse

Igennem de seneste fem år har vi i Europa-Parlamentet:

• Stået i spidsen for en aftale, der forpligter Schweiz til at dele bankoplysninger med EU-landenes skattemyndigheder, herunder SKAT i Danmark.
• Været med til at nedsætte et særligt skattesnydsudvalg i Europa-Parlamentet.
• Stået i spidsen for kulegravningen af Panama-papirerne.

For blot at nævne nogle af vores resultater.

Med Solidaritetspagten vil vi sikre, at den frie bevægelighed også bliver fair bevægelighed. Det er centralt for en socialdemokratisk vision om et frit og fair indre marked i EU, at dette foregår på vilkår, som ikke undergraver nationale løn- og arbejdsvilkår eller svækker de nationale velfærdsmodeller. Det handler også om sikring af ret og rimelighed i adgangen til sociale ydelser.

At borgere i EU kan søge job og uddannelse i hele unionen har skabt vækst og velstand. Det er vigtigt for Danmark at kunne tiltrække arbejdskraft og talentfulde studerende. Men virksomhedernes ret til at udstationere medarbejdere har medført social dumping, når der arbejdes på hjemlandets i stedet for værtslandets vilkår. Derfor bør det være en fælles og helt central opgave for alle EU’s socialdemokratiske partier at sikre lønmodtagernes rettigheder og bekæmpe social dumping.

Vi ønsker et fair EU med regler, der respekterer de nationale arbejdsmarkeds- og velfærdsmodeller samtidig med, at der arbejdes for bedre løn- og arbejdsvilkår i hele EU. Vi vil ikke acceptere working poor , tårnhøj ungdomsarbejdsløshed eller trusler mod organiseringsretten nogen steder i Europa.

Bekæmpelse af social dumping

Vi har efter EU’s udvidelse mod øst været vidner til, at der kommer flere og flere lavtlønsjob i Danmark. Lønninger på 50 kroner i timen ses ofte og presser de ordentlige løn- og arbejdsvilkår, det har taget danske arbejdere mange årtier at sikre. Det skaber urimelig konkurrence for dansk erhvervsliv og dårligere arbejdsvilkår for danske lønmodtagere.

Vi ønsker at stoppe både direkte og indirekte løntrykkeri og fremvæksten af usikre ansættelser og såkaldte 0-timerskontrakter, hvor man står uden garanteret arbejdstid og løn.

Det skal ske gennem et tæt samarbejde med den europæiske fagbevægelse. Via overenskomstforhandlinger og i fuld respekt for nationale modeller som den danske. Og ved hjælp af politiske tiltag som eksempelvis kædeansvar, så virksomheder, der tjener på underbetalt arbejdskraft via underleverandører, kan straffes og pådømmes at dække lønmodtagernes løntab. Lønmodtagere skal have samme løn for samme arbejde på samme sted.

Derfor ønsker vi også en indeksering af ydelser, som eksempelvis børnecheck, så de følger prisniveauet i landet, hvor barnet opholder sig. Det vil gøre op med det problem, at disse ydelser ofte fungerer som en slags løntilskud til udenlandske arbejdere, der sender pengene til deres familier i hjemlandet, hvormed ydelserne fremmer løndumping i Danmark. Det gælder også i SU-systemet, hvor mange studerende arbejder under kummerlige vilkår i f.eks. restaurationsbranchen, fordi de med en EU-dom kan betragtes som arbejdstagere med ret til en SU, der understøtter deres familier derhjemme.

Vi vil stille klare krav som forudsætninger for modtagelse af sociale ydelser. Hvis man reelt flytter til Danmark og arbejder her, vil man naturligvis have ret til danske ydelser. Men som vandrende arbejdstager skal man yde, før man kan nyde.

Løn-og arbejdsvilkår hænger også nøje sammen med muligheden for, at man som lønmodtager fagligt kan organisere sig – det skal sikres igennem en styrkelse af trepartsdialoger, rammevilkår for arbejdsmarkedets parter og bedre traktatfæstede rettigheder for faglige organisationer.

Vi skal sikre, at regler for aflønning af lønmodtagere i Danmark fastlægges i Danmark. EU-regler må ikke medføre indgriben i den danske model. Vi værner om det såkaldte subsidiaritetsprincip, hvor beslutningerne træffes så tæt på borgeren som muligt. Samtidigt fjerner vi bedst muligt incitamentet for social dumping i Europa ved at bringe andre lande op på dansk niveau – ikke ved at sænke vores høje danske standarder.

I den forløbne periode har vi fået gennemført en række tiltag i den retning, der er vigtige i kampen mod social dumping. Men vi vil gå videre endnu.

De grundlæggende regler om fri bevægelighed af arbejdskraft og tjenesteydelser skal justeres, så de ikke undergraver lønmodtagernes vilkår. Dette vil vi arbejde for på alle niveauer, herunder grundlæggende ændringer i EU-traktaten ved indførelse af en social protokol.

Indførelse af social protokol

I disse år pågår en diskussion om den grundlæggende natur af EU-samarbejdet, og hvordan dette bør reformeres. Det foregår i Frankrig, i Tyskland, ja, over hele Europa.

Vores socialdemokratiske indspark hertil er indførelsen af en social protokol i EU-traktaten. Det er et konkret håndtag, som vi kan tage fat i for at sikre en fair udvikling af arbejdsmarkedet i Europa. Den sociale protokol er så at sige en tilføjelse til EU’s ”grundlov”, som sikrer, at det indre markeds frie bevægelighed af bl.a. arbejdskraft ikke har forrang over retten til ordentlige løn- og arbejdsvilkår efter den gældende nationale standard.

En sådan social protokol vil være et værn om arbejdstagerrettighederne i medlemslandene. Den skal ikke skabe basis for EU-samordning af velfærdsydelser. Princippet er enkelt: I Danmark gælder den danske model. Man skal arbejde til dansk løn og på danske vilkår. Og dét princip om respekt for nationale arbejdsmarked- og velfærdsmodeller vil Socialdemokratiet traktatfæste.

En solidarisk økonomisk politik

Socialdemokratiet vil gøre op med sparepolitikken. I stedet vil vi bruge EU til at investere i en bæredygtig fremtid. Det vil også være en investering i nye job og det vil bekæmpe den voksende ulighed. Sådan støber vi solide fundamenter under samfundsøkonomien, og skaber sikre rammer om hverdagen og arbejdslivet.

Ganske som vores velfærdssamfund styrer markedet nationalt, skal fællesskabet i EU gøre det internationalt. Vi vil arbejde for, at EU gør bekæmpelse af arbejdsløshed til en hovedmålsætning.

Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark

I Danmark arbejdede der i starten af 2018 ca. 76.000 personer fra EU’s medlemslande i Central- og Østeuropa. Antallet er mere end fordoblet siden 2011.

De fleste kommer fra Polen og Rumænien, hvor lønniveauet er hhv. 5 og 8 gange mindre end i Danmark. Derfor kan arbejdsgiverne altid finde østeuropæiske medarbejdere, som vil arbejde til lønninger, som presser det danske arbejdsmarked.

Socialdemokratiske resultater i kampen mod social dumping

Igennem de seneste fem år har vi i Europa-Parlamentet:

• Et revideret udstationeringsdirektiv, som fremmer princippet om samme løn for samme arbejde på samme
• Koordination af sociale sikringsordninger, der a. kræver tre måneders arbejde før ret til dagpenge.
• En vejtransportpakke, som skal dæmme op for social dumping på landevejene.
• En luftfartsstrategi, der adresserer samme udfordring over skyerne.
• Stået i spidsen for en aftale, der forpligter Schweiz til at dele bankoplysninger med

EU-landenes skattemyndigheder, herunder SKAT i Danmark.

Dette arbejde vil vi fortsætte og styrke i Europa-Parlamentet.

Ved europaparlamentsvalget i 2019 ønsker Socialdemokratiet at opstille et klart valg for Danmark og Europa. Nogen ønsker mere af det samme. Andre at vi helt melder os ud af Europa. Men ingen af disse to tilgange løser de problemer, som Danmark står overfor.

For Socialdemokratiet er valget derfor klart. Vi ønsker at trække EU-samarbejdet i en ny og socialdemokratisk retning. En solidarisk retning. En retning, hvor EU sikrer ordentlige arbejdsvilkår og fair skattebetaling.

Solidaritetspagten er Socialdemokratiets bud herpå.

EP-Valgoplægsudvalget

Jeppe Kofod (formand for udvalget) Peter Hummelgaard Thomsen (formand for udvalget)

Jan Juul Christensen Mogens Jensen Christel Schaldemose

Mogens Vestergård Pedersen Hans Brønfeld

Helen Jørgensen Erik Werner Hansen Michael Danielsen Peter Lyngse