Valgprogram 2022 - 2025
Region Hovedstaden – stedet hvor der er plads og muligheder til alle
Her på siden kan du læse om Socialdemokratiet Region Hovedstadens valgprogram for 2022-2025. Du kan enten læse det under de nedenstående punkter eller downloade filen.
Region Hovedstadens opgaver
- Driver hospitalerne og psykiatrien. Flere hospitaler har specialiserede opgaver, hvor de betjener borgere uden for regionen – herunder også Grønland og Færøerne.
- Samarbejder med kommunerne om den nære sundhed og genoptræning m.m. i de obligatoriske sundhedsaftaler, der er forankret i det regionale sundhedskoordinationsudvalg, hvor både regionen, kommunerne og almen praksis er repræsenteret.
- Driver bo- og rehabiliteringstilbud til sindslidende, specialundervisning, aktivitets- og beskæftigelsestilbud, rådgivning, genoptræning, herberg, krisecentre, behandling samt sikrede afdelinger for unge.
- Regionale busruter, udgifter til lokalbanerne og en del af trafikselskabet Movias fællesudgifter samt medejer af kommende letbane fra Ishøj til Lundtofte.
- Kortlægning af jordforurening, oprensning af forurenede grunde og beskyttelse af overfladevand samt godkendelser til råstofindvinding.
- Grøn omstilling og klimatilpasning, uddannelse, infrastruktur, udvikling af yderområder samt internationalt samarbejde i Greater Copenhagen m.v.
- Regionen har 38.000 ansatte og et nettoudgiftsbudget på ca. 41,4 mia. kr. Region Hovedstadens styrende organ er regionsrådet, som har 41 folkevalgte medlemmer.
Det er godt at leve og bo i den danske hovedstadsregion. Her er højt til loftet og plads til alle, der vil det åbne og demokratiske Danmark. Vi er ét stort fællesskab. Vi mener, at alle mennesker er ligeværdige og derfor skal have samme muligheder for et godt liv. Vi vil ikke acceptere store forskelle og stigende ulighed, som kan aflæses i, hvor man bor, hvilken uddannelse eller social baggrund man har. Det er et politisk ansvar at sikre lige muligheder for Region Hovedstadens borgere. Det er vores værdigrundlag og pejlemærke, når vi sætter politiske mål og rammer for sundhed, uddannelse, trafik, klima og miljø.
Socialdemokratiet arbejder for, at hovedstadsregionen er blandt de mest attraktive områder at bo, leve og arbejde i. Sundhed er Region Hovedstadens største ansvarsområde og et afgørende velfærdsområde. Socialdemokratiet Region Hovedstaden er garant for et stærkt offentligt sundhedsvæsen, der står klar til at tage sig af borgerne døgnet rundt, uanset hvor de bor, og hvad de fejler. Kvalitet i behandlingen og sammenhængende forløb er afgørende mål. Det er vigtigt for os, at sundhedsvæsenet tager udgangspunkt i patienten og ser patienten, som det menneske man er. Alle skal behandles godt, ordentligt og med respekt. Socialdemokratiet tager ansvar for at sætte de bedste rammer og vilkår for borgernes sundhed fra vugge til grav.
Region Hovedstaden har vigtige koordinerende, planlæggende og regulerende funktioner i hovedstadsregionen inden for bl.a. uddannelse, miljø og kollektiv trafik og er en stor arbejdsgiver og indkøber. Socialdemokratiet ønsker, at disse kræfter udnyttes til at fremme beskæftigelse og bæredygtig vækst i hele hovedstadsregionen. Region Hovedstadens stærke sundhedsvæsen skal arbejde sammen med universiteter og erhvervsliv om at skabe grønne og sunde løsninger. Region Hovedstaden skal være førende i den grønne omstilling og satse på vedvarende energi, mere og bedre kollektiv trafik, elbiler og mere cyklisme. På disse og andre måder skal Region Hovedstaden bidrage til, at hovedstadsregionen forbliver en vækstmotor til gavn for hele Danmark. Socialdemokratiet Region Hovedstaden vil tage ansvar for en positiv udvikling, der understøtter det danske velfærdssamfund.
Arbejdsprogrammet indeholder fem overordnede områder:
- Fri og lige adgang for alle til sundhedsvæsenet, uanset hvem man er, eller hvad man fejler
- En styrket indsats i psykiatrien
- En bæredygtig region for og sammen med næste generation
- Regionen som vækstmotor – og ansvarlig arbejdsgiver
- Bedre og grønnere kollektiv trafik og mere cyklisme
Vores sundhedsvæsen skal være for alle – også dem, der ikke let kan finde rundt i rettigheder og tilbud. Det skaber tryghed. Men reel lige adgang til behandling kommer ikke af sig selv. Der er behov for et mere menneskeligt og tilgængeligt sundhedsvæsen, der prioriterer at rumme hver enkelt af os. Et sundhedsvæsen, der lytter og møder den enkeltes behov. For mennesker er forskellige, også når vi bliver syge.
Det er derfor Socialdemokratiet værner om den fri og lige adgang til et stærkt offentligt sundhedsvæsen, styret af folkevalgte politikere i de fem regionsråd. Det må altid være en faglige vurdering, der afgør, hvad der er den bedste behandling, og aldrig være den enkeltes økonomi eller evne til at begå sig i systemet der gør, at man ender bagest eller helt ud af køen til behandling.
Ulighed i sundhed skal bekæmpes!
Ulighed i sundhed er en af de største udfordringer, vi som region står over for. Uligheden har mange ansigter, og det skal vi kunne rumme og løse med forskellige værktøjer, herunder forebyggelse af fx lidelser der er påvirket af livsstil.
Det handler om udgående og opsøgende indsatser til udsatte, ensomme og sårbare, og det handler om at række ud til de mange med kort eller ingen uddannelsesbaggrund, som ikke nødvendigvis opsøger sundhedsvæsenet, førend det er for sent.
Det handler også om at gøre sundhedsvæsenet mere forståeligt og gennemsigtig, så alle borgere, uanset baggrund, kan orientere sig i systemet og de forskellige muligheder for forebyggelse og behandling.
I samarbejde med personale og patienter/borgere identificeres løbende uligheder på sundhedsområdet, hvor regionen konkret kan gøre en indsats – enten alene eller i samarbejde med andre myndigheder eller private. Indsatserne skal være konkrete, systematiske og langsigtede.
Vi vil sikre, at tolkning til udenlandske borgere i regionen på regionens syge-og lægehuse og akkrediterede klinikker bliver udført af autoriserede og statsanerkendte tolke og tolkefirmaer.
Sammenhængende forløb giver tryghed
Det danske sundhedsvæsen er højt specialiseret. Praktiserende læger, privatpraktiserende speciallæger og specialafdelinger står klar til at hjælpe syge mennesker. Men det er ikke altid let at finde rundt i de mange rettigheder og tilbud.
Vi skal være en region som bidrager til sammenhæng på tværs af områder, indsatser og mennesker. Socialdemokratiet vil arbejde for, at personalets faglighed kommer mere i spil og udvikles til gavn for patienterne. Derfor vil Socialdemokratiet arbejde for at sætte fagligheden fri ved at øge ledelsesrummet og afprøve nye måder at styre økonomien på, således at det er fagligheden, der vægter højest, og behovet for registrering og kontrol mindskes.
Socialdemokratiet arbejder for en bedre sammenhæng i behandlingen for patienten. Der er behov for at gentænke hvordan denne skabes, specielt for patienter med flere kroniske sygdomme. Skel og silotænkning imellem regionens og kommunernes opgaver skal udviskes for at sikre et stærkt samarbejde og samspil mellem og inden for kommuner, regioner og praksissektoren. Dette for at sikre at en fagperson som primærperson skaber den nødvendige sammenhæng i behandlingsforløbet og bedre information, også for patienter med mere sammensatte behandlingsbehov. Det bør overvejes om der med fordel kan gentænkes og etableres sammenhængende løsninger for eksempelvis ældre patienter med langvarige indlæggelsesforløb, for hvem flytninger og unødvendige undersøgelser er livsforkortende. Et andet eksempel er unge mennesker med kroniske lidelser, hvor der er behov for en koordineret og sammenhængende indsats i overgangen fra barn og ung til voksen. Socialdemokratiet Region Hovedstaden vil gøre sit til, at samarbejdet mellem kommuner og region styrkes gennem forpligtende samarbejder til gavn for borgeren.
Alvorlig sygdom skal mødes hurtigt og med høj kvalitet!
Mange danskere rammes af kræft, hjerte- og karsygdomme, og når ulykken sker, skal danskerne vide, at vi går forrest i at sikre, at kvaliteten i behandling er helt i top, og at forløbstider overholdes. Hurtig behandling er afgørende og kan være livsreddende. De generelle patientrettigheder - hurtig udredning og hurtig behandling – skal bevares. Men gerne i lidt mere fleksibel form end en måned ligegyldig hvad. Derfor vil vi arbejde for at patientrettighederne suppleres med lægefaglige vurderinger af, hvad der er den mest optimale behandling, den enkelte skal tilbydes og hvornår.
1813 – akuthjælpen er nær
Uanset hvad man fejler, og uanset hvad tid på døgnet man bliver syg, så sikrer akuttelefonen 1813 hurtig hjælp. Akuttelefonen 1813 sikrer én indgang, så alle får hurtig, faglig relevant og let adgang til den nødvendige hjælp ved akut sygdom. Socialdemokratiet vil arbejde for, at ventetiderne til akutbehandling er kortest mulige, og for en tydelig information om ventetider og sammenhæng med behandlingen hos egen læge, i dennes åbningstid. Flere ambulancekørsler og tættere trafik udfordrer ambulancernes korte responstid. Derfor vil vi sikre, at der er tilstrækkeligt med ambulanceberedskaber, så hjælpen er hurtigt fremme i hele regionen.
Fødeområdet er vigtigt
Der fødes et stigende antal børn i Region Hovedstaden, og den moderne familie forventer tryghed, nærhed og moderne rammer omkring fødslen. Derfor har vi oprettet fødeklinikker på vores fødeafdelinger, og vi arbejder med at oprette en fødeafdeling på det ny Bispebjerg, men vi er ikke i mål. Vi har fortsat landets største fødeafdelinger, og vi ved, at mange familier efterspørger en mindre ‘hospitaliseret’ oplevelse samt bedre forhold for partneren (overnatning m.m.), og vi anerkender, at mange er utrygge, nok især ved den første fødsel. Noget handler om tid på fødeafdelingerne, noget handler om fødselsforberedelsen. Det er en prioritet for Socialdemokratiet at gøre mere for denne gruppe af borgere.
Ligeledes mener Socialdemokratiet, at det skal være frivilligt for førstegangsfødende, om de vil føde ambulant eller ej. Der skal arbejdes med at etablere gode og sikre muligheder for ambulante fødselsforløb for den gruppe af fødende, der fagligt vurderes at kunne tage imod tilbuddet, og som selv ønsker det. Mange vil gerne hurtigt hjem, mens andre gerne vil blive en nat eller to, indtil de er parate til og trygge ved at tage hjem. Begge dele skal være muligt, og begge dele skal kunne rummes i det offentlige sundhedsvæsen.
Nedsat hørelse er voksende problem
Tusinder af danskere har problemer med hørelsen og har behov for et høreapparat, og flere kommer til. Ventetiden har i mange år været alt for lang, og det har ofte konsekvenser i form af ensomhed, ledighed og depression. Området er i dag ikke dækket af ventetidsgarantier, og vi har fra Socialdemokratiet side tilført området midler, da problemet vokser. Det arbejde vil vi forsætte, da ventetiden forsat er alt for lang.
Et åbent og inddragende sundhedsvæsen
Systematisk brugerdeltagelse er vigtig – vi lytter og lærer af dem, det handler om! Socialdemokratiet arbejder for, at patienter og borgere inddrages på alle niveauer i sundhedsvæsenet. Borgerne skal være med til at udvikle sundhedsvæsenet indefra. Dette skal ske i tæt samarbejde med ledelse og medarbejderne. Det handler om at skabe et sundhedsvæsenet for de mennesker, der har brug for det, og at sikre tryghed for alle. Vi vil derfor arbejde med særlige opgaveudvalg, borger- og patientpaneler for at få input fra organisationer, borgere og andre.
Bedre lægedækning
Det er en grundforudsætning i vores sundhedsvæsen, at alle borgere har adgang til en praktiserende læge, de kan få behandling hos eller blive henvist til videre behandling fra. Derfor vil Socialdemokratiet arbejde for, at alle borgere i regionen, herunder også de hjemløse, får deres egen praktiserende læge. Der hvor det ikke endnu er muligt, skal der oprettes regionale lægeklinikker. Samtidig er der mange borgere, der oplever manglende tilgængelighed til deres læge – f.eks. i forhold til adgangsforhold eller manglende kontaktmuligheder. Socialdemokratiet vil sikre, at der prioriteres god tilgængelighed for alle borgere hos deres praktiserende læge.
Svære prioriteringer og fokus på forebyggelse
Der er mange udfordringer for sundhedsområdet i de kommende årtier. Mange flere ældre, flere multisyge, samt børn og unge, der døjer med den mentale sundhed, for blot at nævne nogle store og iøjnefaldende udfordringer. Det vil derfor være nødvendigt at prioritere, hvad vores fælles sundhedsvæsen skal tilbyde borgerne. For efterspørgslen efter sundhedsydelser er enorm, og det er ikke muligt at tilbyde det hele. Men vi tror på, at vi kan udvikle nye veje og muligheder til at fremme sundheden med en innovativ tilgang og brug af ny teknologi og nye samarbejder med fx civilsamfundet. Og vi tror på, at der - ikke mindst for de ældre - vil være gevinster ved at sikre, at de rette kompetencer kommer i spil meget tidligt i den akutte modtagelse og ved at skabe bedre sammenhæng i indsatserne under overgang fra hospital til kommune og eget hjem. Oplysningsforbundene, der allerede flere steder har erfaring med undervisning i ”Mental sundhed”, kan med fordel indtænkes.
Derfor skal vi som socialdemokrater gå forrest og turde tage ansvar for at drøfte, hvad der er kerneydelser i vores velfærdssamfund på sundhedsområdet, og hvordan vi sikrer, at vi også i fremtiden har et sundhedsvæsen, der er blandt de bedste i verden. Der skal herunder udarbejdes en langtidsplan for det samlede sundhedsvæsen i Region Hovedstaden, der inddrager alle væsentlige udfordringer i den kommende 10-årsperiode.
Vi ved, at forebyggelse selv på kort sigt kan virke sygdomsbegrænsende. Vi skal derfor fokusere på, hvordan sygdom i det hele taget opstår. Vores folkesundhed trænger kort sagt til et løft. Dette sker ved et styrket regionalt fokus på at fremme sunde vaner i form af mere fysisk aktivitet, mindre alkohol og rygning. Et eksempel, hvor der kan gøres en forskel inde på hospitalerne, er fokus på mad til patienter for eksempel underernærede, psykisk syge osv. Gode tiltag, såsom det gode måltid, skal fremmes med respekt for borgernes egne ønsker. Det gør en forskel, både ved indlæggelse og efterfølgende i eget hjem.
Værdig afsked med livet
Alle skal sikres en værdig afslutning på livet. Derfor arbejder Socialdemokratiet for at sikre, at mennesker tæt på livets afslutning, får den optimale pleje, der skaber størst tryghed og støtte i et omsorgsfuldt miljø for både den døende og den døendes pårørende. Alle skal sikres en værdig afslutning på livet, uanset om det er på hospitalet, på et hospice eller i eget hjem.
Vi vil arbejde for bedre tandhygiejne for regionens udsatte borgere og samtidig rejse debatten om, hvordan de mange borgere med dårlig tandsundhed kan hjælpes.
En stor del af befolkningen har psykisk sygdom tæt inde på livet. Man kan selv være syg, eller man kan være pårørende. Psykisk sygdom afstedkommer ofte andre udfordringer for den der rammes. Det kan være sociale problemer i form af arbejdsløshed og skilsmisse, men også problemer med misbrug eller samtidig fysisk sygdom kan udfordre den enkelte. Socialdemokratiet ønsker at skabe en psykiatri, der gør en forskel for både børn og unge og voksne. Uanset om man rammes af fysisk elle psykisk sygdom, skal alle have mulighed for at få en behandling af høj kvalitet. Al behandling skal sigte på, at den syge genvinder helbredet og bliver rask. Hvis dette ikke er muligt, skal behandlingen understøtte borgeren i at leve det bedst mulige liv, sygdom til trods.
Socialdemokratiet ønsker et særligt fokus på psykisk syge, der samtidig har et misbrug af alkohol, hash eller andre stoffer. Vi har i regionen vedtaget at udvide indsatsen med socialsygeplejersker, misbrugslæger og socialrådgivere for at sikre, at den nødvendige specialviden er til stede i behandlingen. Den indsats vil vi forsætte og forstærke fremover.
Fokus på børn og unge i psykiatrien
Der er behov for bedre overgange for børn og unge til voksenpsykiatrien. Vi gør en del i dag, men lovgivningen giver ikke tilfredsstillende muligheder. Socialdemokratiet vil derfor arbejde for en mere fleksibel lovgivning for aldersgruppen 18-21 år, både i forhold til deres overgang til voksenpsykiatrien og i forhold til et tættere samarbejde med kommunerne. Det kunne eksempelvis være i form af overgangsordninger gennem flere brobygningsprojekter.
Samarbejde med civilsamfundet, bruger – og pårørendeorganisationer og kommunerne skal styrkes. Der skal afprøves nye Partnerskaber for at finde nye veje til et bedre samarbejde og social bæredygtighed. Mange børn og unge i mistrivsel henvender sig til børnetelefonen eller Headspace, ligesom også pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) har kontakt med mange børn og unge. Der mangler en afklaringsenhed, hvor barnet og den unge sammen med deres familier kan henvende sig, hvis de kører fast i henvisningssystemet og føler sig tabt. Det skal forebygges, at dette ikke sker. Derfor skal der sættes ind meget tidligere, når børn og unge mistrives. Samtaler uden fagligt fokus kan ikke sikre børn på "grænsen" den rigtige hjælp. Disse børn kan både i region og kommune "gå under radaren". Socialdemokratiet vil arbejde for at etablere "en indgang" for børn og unge i mistrivsel på tværs af kommune og region, så der henvises til rette hjælp i første forsøg.
Vi vil forsat styrke indsatsen for børn og unge med spiseforstyrrelser, herunder sikre at behandlingen af patienter med BED kommer godt i gang i 2022.
Flere udgående tilbud
Vi vil arbejde for flere udgående tilbud. Vi skal sikre så meget nærhed i tilbuddene som muligt, så indlæggelse bliver for de få. Indlæggelse og overgange bremser den enkeltes recovery og kan i mange tilfælde undgås, hvis borgerne kan modtage fagligt stærke indsatser i eget nærmiljø.
Socialdemokratiet vil arbejde for, at taksten for "ventedage" i Psykiatrien for færdigbehandlede patienter bliver den samme som i somatikken. Der skal være lighed i forhold til udskrivelse, uanset om man er en borger med psykisk eller somatisk sygdom. Ingen har glæde af indlæggelse længere end højst nødvendigt. En lavere takst for færdigbehandlede patienter i psykiatrien kan imidlertid bidrage til, at hjemtagelsen af borgere efter psykiatrisk behandling nedprioriteres i forhold til borgere med somatisk sygdom. Det vil vi gerne gøre op med. Vi skal sikre, at borgere med et psykiatrisk behandlingsbehov ikke kommer til at vente unødigt længe på behandling.
Mere forskning
Vi har brug for større fokus på forskningsincitamenter i psykiatrien, så vi får mere evidens ind i arbejdet, herunder inddragelse af international forskning. Det være sig i forhold til overgange, brugere med dobbeltdiagnoser og medicinering, herunder børn.
Vi ønsker at nedbringe alle former for tvang
Nedbringelse af tvang har været prioriteret politisk i flere år, og vi er nået langt. Gennem uddannelse af medarbejdere og ledelse, konkrete undersøgende beskrivelser og ved at inddrage ny viden om, hvorledes konflikter kan forebygges og nedtones, arbejdes der målrettet på at nedbringe alle former for tvang. Vi er opmærksomme på, at mere tid til nærvær også har en stor betydning for at nedbringe brugen af tvang. Derfor har vi også oprettet flere intensive afsnit, øget personalenormeringen og tilbuddene om aktivitet i hverdagen, ligesom omfanget af formidling af praktiske erfaringer er øget.
Vi ønsker at udvikle flere projekter i stil med projekt ”FRIRUM” på vores lukkede og åbne afsnit for at skabe andre muligheder og oplevelser for de indlagte patienter.
Udveksling af erfaringer og personale
Vi skal blive bedre til at forstå og lære af hinanden på tværs. Vi skal blive bedre til at skabe muligheder for personalet til at udvikle sig. Vi ønsker at skabe mulighed for medarbejderudveksling og flere praktikophold på tværs af region og kommuner. Det giver indsigter, der kan gavne patient- og borgerforløbene, men der opbygges også relationer og forståelser på tværs, som kan fremme samarbejdet til glæde for borgerne. Det kan konkret ske gennem forpligtende udmelding af praktikforløb etableret og udbudt via samordningsudvalgene.
Samarbejde med pårørende
Pårørende skal anerkendes, inddrages og informeres. Viden om pårørendes vilkår og støtteindsatser skal styrkes i regionen. Det er ligeledes vigtigt, at der sikres en passende balance mellem plejeopgaver og arbejdsliv, samt at alle pårørende skal have mulighed for at blive inddraget i behandlingen. Alle pårørende skal tilbydes kompetenceudvikling og støtte til mestring af egne udfordringer som pårørende.
Region Hovedstaden vokser, og de mange nye indbyggere stiller store krav til den måde, vi indretter os på. Vi skal i den nærmeste fremtid leve 120.000 flere mennesker sammen på den samme plads. Vi skal sikre, at der fortsat er rent drikkevand i hanerne, at der er plads på uddannelserne, i busserne og på hospitalerne. Samtidig har vi en ambition om at bidrage til en bæredygtig region for næste generation. Det er en stor udfordring, der kræver strategisk handling og tæt samspil med de unge. Derfor vil vi oprette et regionalt klimaråd, som skal tages med på råd i forhold til klima, miljø, uddannelse og trafik. Det, tror vi socialdemokrater, kan give bedre beslutninger.
Sammen om klimaudfordringen
Regionerne spiller en vigtig rolle – både når det gælder om at understøtte de klimarigtige valg hos borgere og virksomheder, når det gælder om at samarbejde med kommuner om indsatsen, og når det gælder den forskel, regionen selv kan gøre i sine egne institutioner og blandt egne medarbejdere. Frem mod 2030 vil vi bidrage til, at vi som land reducerer udledningen af drivhusgasser med 70%. Vi bidrager til FN's Verdensmål og ved, at det kræver en stor fælles indsats - i regionen, nationalt, og internationalt.
Vi er ikke bange for selv at gå forrest. Vi vil ikke bare måles på patientsikkerhed, kræftoverlevelse og antal genindlæggelser, men også klimaaftryk. Vi har i Region Hovedstaden ansvaret for omkring 2 millioner kvadratmeter bygninger - hospitaler, administrationsbygninger, og boliger til mennesker, der lever med et handicap. Det er et ansvar, som vi tager alvorligt. Frem mod 2030 vil vi således arbejde med en ambition om at nedbringe den samlede regionale CO2-udledning med 70 procent.
Skal vi lykkes med dette, betyder det, at vi på vores hospitaler og institutioner i de kommende år skal udlede mindre CO2 fra el, varme og transport. En del af reduktionen vil komme fra den grønne omstilling af energisektoren i Danmark.
Resten skal især findes ved at renovere og bygge klimavenligt, optimere den regionale transport, føre en bæredygtig indkøbspolitik og blive bedre til genanvendelse. Vi bakker op om "Charter mod madspild", som forpligter til en reduktion på 50% inden 2030.
Grønne renoveringer
Mange af regionens hospitaler og institutioner er bygget i 1970'erne og er i dag i en så dårlig tilstand, at antallet af akutte driftsstop og følgeskader vil stige markant, hvis ikke der sættes ind med en gennemgribende indsats i de kommende år. Derfor øremærker vi de næste 10 år syv milliarder kroner til at renovere regionens hospitaler. Til gavn for både patienter, klimaet og medarbejdere. Vi vil understøtte anvendelsen af grønne teknologier i regionens institutioner og bygninger. For eksempel solceller, varmepumper, energibesparende tiltag – der er mange muligheder, og vi skal turde gå forrest og tage ansvar.
Grønne indkøb
Hvert år indkøber Region Hovedstaden varer og services for knap 15 mia. kr. Det gør regionen til en af Danmarks største indkøbere, og det forpligter. Socialdemokratiet vil arbejde for, at regionen gennem indkøb medvirker til et bæredygtigt samfund. Det er et faktum, at 80 procent af regionens klimaaftryk i form af CO2 ligger i produktionen af varer, som vi indkøber. Derfor vil vi fremme økologiske madvarer og generelt understøtte lokale producenter, der giver kortere transporttid. I de kommende år ønsker vi at udvikle cirkulær økonomi, så vi ikke kun køber bedst og billigst på kort sigt, men også på lang sigt for vores miljø og klode.
Bæredygtighed er dog ikke kun grøn omstilling, men også socialt ansvar og etik. Vi vil sikre, at regionen med sine indkøb arbejder i forlængelse af FN's Verdensmål, samt de internationale konventioner og deklarationer Danmark har tiltrådt i respekt for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption.
Et større medansvar for hovedstadsregionens miljø
Hovedstadsområdet er der, hvor vi bor, arbejder og lever vores liv i trygge rammer med vores familier og venner. Vi må påtage os ansvaret for fortidens synder, når det kommer til oprensning af forurenede industrigrunde og lossepladser. Vi skal sætte nye standarder for fremtidens miljø. Vi skal have en forstærket indsats overfor pesticider i samarbejde med kommuner og vandforsyninger. Vi skal have en hurtigere oprensning af forurening og stoppe udsivningen af forurening til overflader åer, bække, søer og hav.
Råstofudvindingen - for eksempel af grus, er en regional opgave, som alt for ofte overses. Her skal vi Socialdemokrater insistere på, at den grønne omstilling og hensynet til omgivelserne bliver tænkt ind, når vi agerer som myndighed.
Vi skal have sikker vandforsyning og rent drikkevand til borgerne.
Hovedstadsregionen er den stærkeste i landet og hjemsted for landets hovedstad. Regionen er, og skal fortsat være, hele Danmarks vækstlokomotiv – med en grøn og social samvittighed. Derfor vil vi fortsat, politisk og økonomisk, have fokus på at fastholde en ambitiøs og ekspansiv udvikling af hovedstadsregionen, og vi ønsker at København udbygger sin position som førende Metropol. Derfor skal vi skabe de bedst mulige rammer for vækst og nye arbejdspladser i hele regionen. Vi skal løse opgaven klogt, i et tæt samarbejde regionalt, nationalt og internationalt.
Vores region er en mangfoldig metropol, der rummer alt fra storby, strande og skove til Kronborg, kongehus og købstæder. Regionsrådet bærer et væsentligt ansvar for, sammen med kommunerne og staten, at skabe den nødvendige sammenhængskraft i Hovedstadsregionen. Uanset om man bor på Vestegnen, i Nordsjælland, Frederiksberg, Bornholm eller på Nørrebro, og uanset om man er forsker, sygeplejerske, tømrer eller førtidspensionist. Vi skal skabe lige muligheder for alle. Det gælder, når vi skal til og fra arbejde, når vi sikrer gode uddannelsestilbud til vores unge – og når vi forsat skal have rent vand i hanen derhjemme.
Greater Copenhagen – og grøn omstilling
Det er en klar ambition for Socialdemokratiet Region Hovedstaden, at vi skal forblive en mangfoldig, grøn og innovativ region, hvor der er gode rammer for vækst og livskvalitet. Den ambition kan vi ikke udfylde alene, men Region Hovedstaden kan sikre, at vore ressourcer og viden kommer i spil i tæt samarbejde med kommuner, universiteter, virksomheder og andre innovative partnere.
I Fingerplanen, der sidst blev revideret i 2019 med staten for bordenden, fastlægges de overordnede rammer for den fysiske planlægning i de 29 kommuner i hovedstadsområdet. Med Region Hovedstadens vækst- og udviklingsstrategi, som senest er blevet revideret i 2020, fastlægges en strategi for regionens vækst og udvikling. Socialdemokratiet Region Hovedstaden ønsker at udnytte en kommende revision af begge disse dokumenter til at fremme en koordineret byudvikling og en balanceret vækst i regionen samtidig med, at den kollektive trafik prioriteres. Sammen med andre kan vi skabe et sundt og godt liv her i hovedstadsregionen til fordel for den næste generation.
Internationalt er vi en anerkendt metropolregion, og vi skaber og søger inspiration fra den store verden og fra vores naboregioner via vores samarbejde i Greater Copenhagen og STRING (et firelande samarbejde om bæredygtige transportløsninger). Det giver et unikt udgangspunkt for at løse fremtidens udfordringer og samtidig gribe mulighederne. Det er oplagt at koble den regionale udvikling sammen med den grønne omstilling. Grønne arbejdspladser er en investering i fremtiden – for det giver arbejdspladser både for dem med korte og lange uddannelser.
Life-science skal styrkes gennem tættere samarbejde
Sundhedsindustrien i hovedstadsregionen – Life Science sektoren – er i dag vokset til en af Danmarks største eksporterhverv og er en af Region Hovedstadens største styrkepositioner. Life science kan blive fremtidens klynge for sundhedsinnovation. De fire regioner (Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Skåne og Region Halland) beliggende i Greater Copenhagen driver i dag nogle af verdens bedste universitetshospitaler. Andre metropoler indenfor sundhedsindustrien, som f.eks. Boston og Tel Aviv er dog bedre til at skalere nye ideer og opfindelser hurtigt via nationale og globale markeder. Skal vi beholde førertrøjen på, er der brug for, at vi skaber en mere kraftfuld indsats i fremtiden baseret på et åbent og tillidsfuldt samarbejde mellem offentlige og private virksomheder, universiteter og uddannelsesinstitutioner.
Uddannelse, talent og de rette kompetencer til fremtiden
Behovet for veluddannede mennesker vil kun vokse i fremtiden, og vi oplever allerede i dag udfordringer inden for en række områder. Derfor ønsker Socialdemokratiet at skabe et formelt samarbejde med professionshøjskoler, DTU, universiteter, erhvervsskolerne, gymnasierne og folkeskolerne om et kompetenceråd, der kan sikre at vi tænker uddannelse og beskæftigelse ind i al fremtidig regional udvikling. Det kan f.eks. handle om, hvordan vi fremmer produktudvikling og innovation allerede fra studiestart på ungdomsuddannelser. Vi vil gøre det nemmere for ufaglærte at uddanne sig til faglærte eller uddanne til iværksætteri og støtte studerende, som ønsker at bruge deres viden til at skabe nye virksomheder. Uden dygtige medarbejdere forsvinder fundamentet for at sikre vækst og udvikling i regionen og resten af Danmark.
På visse områder har vi behov for at kunne tiltrække de rigtige kompetencer fra hele verden til Danmark. Det kan være inden for IT eller sundhedsforskning, og Socialdemokratiet vil gennem Copenhagen Capacity forsat arbejde for, at specialister og unge talenter fra hele verden vælger Danmark, ligesom vi vil arbejde for at tiltrække nye internationale virksomheder til regionen.
Som socialdemokrater vil vi sikre ordentlige arbejdsforhold for alle og vil modarbejde social dumping. Alle regionens medarbejdere skal føle, at det er trygt at komme på arbejde.
Vækst og arbejdspladser kommer ikke af sig selv. Socialdemokratiet tror på, at vi er stærkere, når vi arbejder sammen, end vi er hver for sig. Socialdemokratiet vil derfor arbejde for en moderne erhvervspolitik, hvor regionen gennem forskning og offentlige partnerskaber med private virksomheder, udvikler nye arbejdspladser, hjælpemidler, behandlinger og energirigtige løsninger til fremtiden. Det gælder engagementet i miljø- og trafikspørgsmål og samarbejdet med forskningsinstitutioner. Der skal skabes muligheder for, at også mindre virksomheder kan drage nytte af nyeste resultater. Det skal prioriteres, at der sikres arbejdspladser med gode løn- og ansættelsesvilkår.
Mindre selektering af vores uddannelser
Der er i hovedstadsområdet ved at ske en selektering af valg til gymnasier, således at der omtales A og B gymnasier. Denne selektering af uddannelsesforløb opleves allerede på folkeskoleniveau ved alment og privatskoler. Der skal etableres et stærkere samarbejde omkring uddannelsesforløb mellem regionen og kommunerne.
Bæredygtig turisme
Konsekvenserne af Coronakrisen er geografisk skævt fordelt i Danmark. Hovedstadsregionen har, fra Danmark lukkede ned i marts 2020 til september 2020, tabt et tocifret milliardbeløb som følge af den manglende turisme i hovedstaden. Det svarer til flere tusinder af tabte stillinger. Hvor vi på landsplan har set en fremgang fx i antallet af udlejede feriehuse og overnatninger uden for hovedstaden, så har krisen ramt regionens hoteller, restauranter og konferencecentre voldsomt og har medført tusindvis af mistede jobs eksempelvis chauffører, tjenere, rengøringspersonale og leverandører.
Hovedstaden skal derfor tilbage på vækstsporet, og vi mener, at tiden kræver, at vi udvikler en mere bæredygtig turisme, som opleves som et gode af regionens borgere og som understøtter de politiske mål i regionen om en grøn klimaregion. Vi vil også bidrage til at sikre rammebetingelserne for en mere robust turismeindustri, der også kan stå distancen under en fremtidig pandemi, ved at udvikle Region Hovedstaden som et sikkert rejsemål. Tidligere tiders overturisme skal undgås ved at brede turismen mere ud, så folk ikke stimler sammen på få områder. Det kan betyde en udvikling sammen med andre i dag mere ukendte turismesteder, som f.eks. Vestvolden, De Glemte Kæmper, slotte osv. Det skal være nemmere at træffe grønne valg for turismen, og cykelturismen skal løftes til et nyt niveau. Målet er at erobre turister tilbage fra nærmarkederne og genskabe en stor del af de jobs og indtægter, der er gået tabt. Med regionens kulturmidler vil vi genrejse hele Danmarks kulturhovedstad ved at bidrage til at øge antallet af kultur- og sportsevents.
Region Hovedstaden som ansvarlig arbejdsgiver
Region Hovedstaden er en af Danmarks største arbejdsgivere, og vi har derfor et særligt ansvar for at være en god arbejdsplads for vores ansatte, samt være en ansvarlig indkøber og bestiller af varer og tjenesteydelser fra andre leverandører. Vi vil bidrage til den danske model gennem vores adfærd, og vi forlanger, at regionens leverandører lever op til samme standard. Derfor stiller regionen krav om sociale klausuler og kædeansvar i alle store kontrakter, hvor det er relevant
Coronakrisen har medført mange forandringer i arbejdsgange på regionens hospitaler, psykiatri og sociale virksomheder og gjort arbejdet mere krævende for eksempel ved øget brug af værnemidler og øget psykisk usikkerhed for personalet. Vi anerkender, at personalet har trukket et stort læs, og vi vil prioritere dialogen med medarbejderrepræsentanter for at komme tilbage til en mere normal hverdag. Vi skal igen skabe et godt arbejdsmiljø og samtidig få rum og plads til efteruddannelses-, eftervidereuddannelses-, kompetenceudviklingsmuligheder, bedre planlægning af vagter samt naturligvis nedbringe sygefravær, som bl.a. hænger sammen med Coronakrisen.
Med til et godt arbejdsmiljø hører også, at vi på regionens arbejdspladser ikke tolererer sexchikane, sexisme og mobning. Alle ledere på alle niveauer skal vide, at det er deres ansvar at påtale og sætte ind over for sådanne situationer, så snart de opstår, og gøre deres yderste for at forhindre dem i at opstå.
Hospitalsbyggerier er et særligt ansvar
Vi bygger og renoverer hospitaler de kommende år for omkring 20 mia. kr. i regionen, og når vi gør det, har vi et særligt ansvar for, at det sker under ordnede forhold. Vi stiller i alle kontrakter i dag krav om, at der skal tages elever, samt at vi opererer med kædeansvar. Vi har en god dialog og samarbejde med de faglige organisationer, herunder BAT-kartellet, således at vi hurtigt kan reagere, hvis og når der opstår problemer. Disse principper skal være i fokus alle steder, regionen er bestiller af ydelser.
Socialdemokratiet ønsker en region, hvor mennesker kommer hurtigt, nemt, grønt og effektivt rundt i hele regionen. En velfungerende infrastruktur er nødvendig for fortsat vækst, mobilitet og udvikling. I dag bruger vi 16,7 millioner timer om året i kø på vejene, og det bliver kun værre. En tredjedel af Danmarks befolkning bor i Region Hovedstaden, og derfor er der flere områder i hovedstadsregionen, hvor vi døjer med luft-, partikel- og støjforurening. Luftforurening er skyld i mere end 1.100 for tidlige dødsfald om året i vores region. Det er alt for mange, og det skal vi gøre noget ved. Vejtransporten er den største kilde til helbredsskadelige kvælstofforbindelser i regionen. Vejtransporten er også hovedsynderen i forhold til støjforureningen, hvor mere end 500.000 boliger i vores region er plaget af trafikstøj over den sundhedsmæssige grænseværdi.
Dét er ikke problemer, vi i regionen kan løse alene. Men vi kan udfylde en vigtig rolle som bindeled mellem det, de enkelte kommuner gør, og vi kan og skal gøre noget ved den del af den kollektive trafik, som regionen er ansvarlig for.
Mere sammenhæng i den offentlige transport
Socialdemokratiet vil arbejde for en attraktiv offentlig transport, så det bliver et aktivt tilvalg i hverdagen frem for bilen. Vi ønsker sammenhæng på tværs af transportformer i hele regionen. Der skal være ens regler for at tage cyklen med i metro, S-tog, lokalbane og letbane. Køreplanerne skal passe sammen og passe til behovet. Betalingsformen skal ikke skifte undervejs. Det skal ganske enkelt bliver lettere at være passager. Borgerne i regionen skal som passagerer opleve den offentlige transport som en enhed.
Samtidig vil vi arbejde for, at Region Hovedstaden fortsætter sin indsats for i dialog med kommunerne at få udpeget og udviklet knudepunkter i pendlertrafikken. Der skal være bedre forbindelser, bedre fysisk adgang til at skifte og bedre muligheder for at parkere både biler og cykler, så flere tilskyndes til at vælge bilen fra - i hvert fald på en del af rejsen. De regionale buslinjer er med til at binde de kommunale linjer sammen. S-busserne er en uundværlig del af den kollektive infrastruktur i vores region, og lokalbanerne er et tilbud, som betyder at borgere, der ellers ville være henvist til bilen, har et effektivt og driftssikkert kollektivt alternativ. Men det går den forkerte vej med den kollektive trafik. År for år er der flere, der tager bilen og færre, der tager den kollektive trafik. Det er en udvikling, vi er NØDT til at vende.
Mange borgere skal rundt på forskellige hospitaler, når de skal have den rette behandling. Desværre er det ofte bøvlet at komme på tværs af regionen med kollektiv trafik. Derfor vil vi arbejde for, at det bliver nemmere at komme rundt til alle regionens hospitaler med kollektiv trafik. Det vil også være en fordel for vores mange medarbejdere.
Socialdemokratiet vil arbejde for, at vi skal have:
- Flere regionale busser med højere frekvens
- Et sammenhængende kollektivt trafiksystem, hvor vi sammen med kommunerne har fokus på borgernes rejse fra dør til dør og er i stand til at levere attraktive kollektive tilbud
- En plan for den kollektive trafik i regionen, der integrerer nye og fremtidige store anlægsprojekter – for eksempel letbanen, metroudvidelse osv.
- Et fælles organ til styring og planlægning af regionens offentlige trafikselskaber
- Mulighed for flere cykler på offentlige transportmidler
- Billigere offentlig transport
- Etablering af ”park and ride” mulighed ved ”udkantsstationer”
Planlægning i samarbejde med brugerne
Vi skal også blive bedre til at inddrage brugerne af den offentlige transport. Det vil sige, at f.eks. rektorer og studerende på ungdomsuddannelserne skal høres, når der lægges nye køreplaner i uddannelsesinstitutionens område, eller patienter og medarbejderrepræsentanter, når der lægges nye køreplaner, der har betydning for et hospitals busstoppested eller togstation. Det vil både gavne den grønne omstilling og udviklingen i Hovedstaden, men også i resten af landet, da en større andel af landets arbejdspladser er koncentreret i København og omegn.
Vi får flere og flere cyklister i hovedstadsregionen
Det gavner både miljøet, klimaet og den enkeltes sundhed. Så det skal vi have mere af. Og cykelpotentialet i regionen er stort. Derfor har vi sat det mål at øge andelen af cyklende med 20 pct. frem mod 2030. Dette mål er vigtigt for Socialdemokratiet. For at nå det, er der brug for at udbygge antallet af supercykelstier og samtidig sørge for, at det er rart og sikkert at cykle i regionen. Vi vil også arbejde for, at man uden bøvl kan medtage cyklen overalt i den kollektive trafik. Og vi vil arbejde på at fremme cyklisme blandt regionens medarbejdere.
El og andre fossilfri drivmidler i busser og biler
Socialdemokratiet i hovedstadsregionen vil fortsætte arbejdet med at fremme brugen af el-biler som en del af klimastrategien. Vi arbejder for en hurtigere omstilling til fossilfrie brændstoffer til busser og anden kollektiv trafik. På nuværende tidspunkt kører ca. 45% af regionens egne køretøjer på grønne drivmidler. Det er opnået, fordi vi allerede i 2015 satte krav om, at regionen som udgangspunkt skulle indkøbe elbiler, når regionens varebiler blev udskiftet. Den indsats skal vi forsætte fremover. Nye busser og tog skal køre på grønne brændstoffer frem for diesel, når de regionale ruter sendes i udbud frem mod 2025. Det ligger allerede fast. Vi har en ambition om, at alle nye busser med kontraktstart fra 2024 og fremefter skal være nulemissionsbusser. Det betyder, at de hverken skal udlede CO2 eller partikel- og luftforureninger. Desuden bliver der stillet krav til, at busserne ikke skal støje så meget, som de gør i dag. Vi ser frem til, at Folketinget i de kommende år bidrager til at udvikle en både attraktiv og grøn kollektiv trafik for fremtiden, så omstillingen til mindre miljøbelastende drift kan ske uden, at det går ud over serviceniveauet.
Omstilling af tung trafik
Den tunge trafik skal også omstilles. Bl.a. har Region Hovedstaden allerede nu 14 biogaslastbiler, der blandt andet leverer rene uniformer og operationsudstyr til hospitalerne. Som socialdemokrater støtter vi aktivt endnu flere initiativer, der kan flytte den tunge transport over på mere miljørigtige og fossilfrie drivmidler.
En sammenhængende trafikprioritering
Målet er at gøre hovedstadsområdet til et sted, hvor borgerne overalt let, enkelt, grønt og ubesværet kan bevæge sig til og fra arbejde og rundt i regionen. Væksten i indbyggere og arbejdspladser vil medføre, at der i hovedstadsregionen bliver mindst 20 pct. flere rejser i 2035.
Derfor har regionsrådet i 2020 vedtaget en Trafik- og Mobilitetsplan, som er en fælles platform for kommunerne og regionen. Planen er baseret på følgende fem strategiske udviklingsområder: fremtidens kollektive trafik som førstevalg; flere cykelpendlere; trafikknudepunkter der skaber sammenhæng; Trafikinformation og mobilitetsservice; aktiv deletransport.
Det socialdemokratiske og fornuftige trafikpolitiske svar er først og fremmest et massivt sats på kollektiv trafik. Med den nye letbane mellem Ishøj og Lundtofte er der taget et vigtigt skridt. Der er imidlertid behov for yderligere investeringer for milliarder i den kollektive trafik, så hovedstadsregionen kan få en effektiv, grøn og sammenhængende infrastruktur, og så den kollektiv transport kan blive et reelt alternativ til bilen.
Regeringen og Folketinget må derfor i erkendelse af hovedstadens betydning som vækstmotor for hele Danmark, den stigende trængsel, forurening og støj, sikre massiv investering i den kollektive transport og infrastruktur. Hvis investeringerne udebliver, risikerer det at hæmme udviklingen og væksten og samtidig øge CO2-udledningen.
Socialdemokratiet arbejder derfor for at sikre statslig opbakning til en række store og nødvendige infrastrukturprojekter på både kort og lang sigt. Det handler om at færdiggøre Hillerød- og Frederikssundsmotorvejene, Ring 5 syd – motorvejsforbindelse fra Frederikssundsvej til Køge og den østlige ringvej (havnetunnel) i København. Inden for den kollektive trafik handler det om automatisering af S-tog, en direkte togforbindelse fra Roskilde til Kastrup Lufthavn, forbedringer af Kystbanen, Letbane fra Gladsaxe til Nørrebro, ombygning af Hillerød station, udvidelse af metrosystemet (bl.a. en forlængelse af M4 fra Ny Ellebjerg til Hvidovre Hospital og videre til Rødovre Centrum samt en Havnering (M5) til Refshaleøen og Lynetteholm) samt en forlængelse S-banen fra Farum til Hillerød. Ligeledes vil vi tilbagerulle forkortelsen af 350S’ rute, så den igen kører hele vejen til Ballerup Station
Nogle projekter er på tegnebrættet, andre er længere fremme og ombygning af Hillerød station er presserende af hensyn til at skabe god adgang til det nye Nordsjællands hospital. Store trafikinvesteringer tager tid, og derfor er det afgørende, at Region Hovedstaden og kommunerne kan tale med fælles stemme for netop at tiltrække investeringer fra statsligt niveau. Det arbejde vil vi forsætte i den kommende periode, for hovedstaden har stort behov for investeringer i infrastruktur til glæde for borgere, virksomheder og et bedre miljø.
Støj
Mere end en tredjedel af boligerne i Region hovedstaden er plaget af støj. Hvis ikke der gøres noget ved det, vil tallet fortsat stige. Det er ikke acceptabelt, det har indvirkning på folks helbred og livskvalitet. Staten skal forpligtiges til kontinuerligt at skifte asfalten på deres veje, hvilket vil give en reduktion i støjen. Indsatsen med at sætte støjskærme op skal intensiveres, og nogle steder bør der ske en overdækning.
En del af løsningen handler om at få al unødig trafik uden om tætbebyggede områder.
Regionen skal, bl.a. i samarbejde med Silent City, arbejde for, at der hele tiden er stort fokus på problemstillingen.